Et opholdssteds historie er først og fremmest opholdenes historie. De unge har, hver med et kapitel af deres livsfortælling, været med til at præge dagliglivet i skolen og på bostederne. Det er sket såvel med de succeshistorier, man som pædagog eller lærer uvægerlig altid samler på og det er sket med de umulige og uhensigtsmæssige handlinger, der også har været undervejs.
Trods skolens generelle succes med at alle har fået 9. klasse afgangseksamen, var det begivenheder som var værd at markere, da den første af ”vores” unge fik HF-eksamen og senere gennemførte HH-uddannelsen. For nogen er den største succes, at de efter deres ophold har holdt sig fri af kriminalitet. En følger ihærdigt teoriundervisningen i bestræbelsen på at blive renovationsarbejder, en anden har bidt sig fast i en IT-uddannelse og drømmer om en karriere i den branche.
I 2004 konkluderede en undersøgelse af døgnanbringelser af børn og unge i Danmark, at 70 % af anbringelserne kunne betegnes som fejlanbringelser.
Det måtte kunne gøres bedre! Herkules blev startet af Grethe Jensen og Johnny Madsen, som et opholdssted for de unge, ingen andre kunne rumme.
Fonden, det Socialpædagogiske Opholdssted Herkules, startede med etablering af bostedet Gl. Ribevej i en nedlagt skole. Vejen gav afdelingen navn. Allerede året efter førte efterspørgslen til at næste afdeling, Stationsvej, blev etableret. Derpå blev grundlaget for afdeling Endelave lagt i form af et projekt. Endelave er siden blevet godkendt til en selvstændig fond "Fonden Herkules, Endelave".
I 2006 etableredes Herkuleskonsulenterne, hvilket hænger sammen med, at enkelte unge viste sig at være bærere af ADHD. Det var i overensstemmelse med det værdimæssige grundlag ikke at udskrive dem som fejlanbragte, men skaffe en særlig plads til dem. Det førte i 2009 til projekter i Strib og Lindved.
I 2009 blev Princessegården taget i brug. For de unge et efterværns og udslusningtilbud, for Herkules, det nye administrative hovedkvarter, beliggende midt i Fredericia.
I 2010 blev Herkules´s interne skole flyttet fra bostederne og samlet i et hus. Samme år blev Gl. Ribevej flyttet til Herslev pga. bygningsmæssige problemer. Omstruktureringer betød, at Strib blev nedlagt og Herkuleskonsulenterne lukkede ned i august 2010.
Endelig blev i 2010 etableret Herkules Akutteam, som er et døgnåbent tilbud til landets kommuner. Herkules kan, som navnet antyder, yde akut handlebistand og ophold til unge, som kommunerne pludseligt og uden forberedelse skal tage vare på. Herudover kan teamet påtage sig andre opgaver.
I en turbolent hverdag i et dynamisk samfund er det en historie for sig, at det er lykkedes at fastholde de grundlæggende pædagogiske værdier:
En institutions historie eller et opholdssteds historie er også historien om hvilke problemer, de sociale myndigheder vælger at prioritere, skal løses, og hvilke problemer, der skal nedtones, f eks. fordi man samfundsmæssigt skal spare. Utilpassede, kriminelle unge skaber overskrifter, men er sjældent i høj kurs.
Men hos os får de aktiv støtte til selv at ændre på det.
Afdelingen på Stationsvej
i Pjedsted er oprettet i 2004. Her er der plads til fem unge. Afdelingen har tilknyttet otte medarbejdere. Der er altid mindst to medarbejdere
på vagt.
| Fynsgade 20, 7000 Fredericia.
Fonden blev i marts 2009 godkendt til at drive endnu en socialpædagogisk afd, Her er der plads til 4 unge i alderen 16 til 18 år.
Afdelingen på Bolskovvej |